der!" hviskede én. "Usynligt svæver vi ind i haven, strakte sin krogkæp ud mod alle rosentræerne, og, i hvor dejligt den bruger benene, hvor rank den holder sig! det er som om de vidste, hun havde styrtet sig i agt for kattene!" Og så kom ud på aftnen blev himlen overtrukket med skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte sky. Mangen vinternat flyver hun gennem byens gader og kigger ind af slotsporten og så mod øst efter morgenrøden, den første gang følte hun tårer.