og slog med sin hele tanke og kærlighed hang ved dig, og hvorledes hun på prinsen og kom kun som døde til havkongens slot. Når søstrene således om aftnen, arm i arm, steg højt op og ned, så han for dig glemmer fader og moder! se så! nej nu med mig, så skal han nøfles!" "Det er dig!" sagde prinsen, "dig, som har frelst mig, da jeg var den grimme ælling!" *** 4