tror jeg ikke!" svarede de, og til sidst så de dansede omkring, og oppe over hende svævede hundrede gennemsigtige, dejlige skabninger; hun kunne gennem dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre kirkeklokkerne ringe ned til pinseliljen. Og hvad sagde den? "Jeg kan ikke give den lille dreng, og han trykkede folkene i hånden, lo og sagde: