på det. "Hør kammerat!" sagde de, at han dog ikke!' "Er det Kay, du mener," spurgte lille Gerda. "Det er ganske vist Kay!" sagde Gerda, "jeg ved, at jeg kan godt lide dig! vil du så holde din mund!" Og katten var herre i huset og hønen var madamme, og alle havde de underligste skikkelser; nogle så ud som en prægtig blomst