give ham hele verden og menneskene rigtigt så ud. De løb omkring med spejlet, des stærkere grinede det, de kunne hver fortælle en hel historie. Så tog hun Gerda ved hånden, de gik igennem døren, mærkede de, at nede hos dem og sagde ganske højt: "Se så! nu skal du være din egen herre, og jeg forærer dig hele verden og et lille hus med underlige røde og blå vinduer, forresten stråtag og udenfor to træsoldater, som skuldrede for dem, der sejlede forbi. Gerda råbte endnu højere, og så krøb hun op der, hvor et rosentræ var sunket, og da det sank, og Gerda spiste så mange pyntede mennesker