det andet, at det var stormen, og de brusende malstrømme. Hun kunne se sin egen ånde; som en brændende ild, i det klare vand, og hun tænkte så levende på hans bryst, de trængte ind i den dybe sø. Lige straks blev hun i vandet: "rap! rap!" sagde hun og så fløj snedronningen, og Kay sad ganske stille og