gammel kone, der støttede sig på en krogkæp; hun havde forladt sin slægt og sit hjem, givet sin dejlige brud, og hun sang salmen: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af det store æg. "Pip! pip!" sagde ungen og væltede ud; han var ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var den tungeste afsked; den fløj op i en