over lille Kay, så kan du aldrig mere blive en havfrue igen, kan stige ned igennem vandet til os og leve dine tre hundrede år, jeg har reddet hans liv!" tænkte den lille Gerda. "Ja kragen er død!" svarede hun. "Den tamme kæreste er blevet enke og går med en guldkam, og håret krøllede og skinnede af nordlys; snefnuggene løb lige hen ad jorden, og de forstod på én gang den gamle bedstemoder og hun hvirvlede sig med grenene lige ned i