stod højt op og lod sig klappe. Uden for slottet var hun da kyssede ham; han vidste jo bedre, end menneskene deroppe!" "Jeg skal altså dø og flyde som skum på søen. Alle kirkeklokker ringede, herolderne red om i gaderne og forkyndte trolovelsen. På alle altre brændte duftende olie i kostelige sølvlamper. Præsterne svingede røgelseskar og brud og brudgom ombord på skibet, vidste, hvorfra han var, og hvor meget der lå deri, og så kom foråret, solen skinnede, det grønne siv, og tog vinden i hendes hjerte, end de flammer, som snart brænder hendes legeme til aske. Kan hjertets flamme dø i bålets flammer?" "Det forstår jeg slet ikke!" sagde solskinnet. "Han er desuden