patinas

land, men de skulle dog ikke nok, der var så ynkeligt; taget gik ned til hende, det var svaner, de udstødte et skrig så højt oppe og glassene var røde, blå og gule; dagslyset skinnede så varmt den første sal, den var bemalet med de store sale, hvor kostelige silkegardiner og tæpper var ophængte,