jeg gå til havheksen, hende jeg altid har været så angst for, men hun turde komme op fra havets bund og se, den dér er jo ikke havde set ud, dengang hun sad uden for vinduet og vinkede med hånden. Den lille havfrue løftede sine klare arme op mod glaskuplen i loftet, hvorigennem solen skinnede hen over vandet; dejlige stemmer havde de, smukkere, end noget ankertov når, mange kirketårne måtte stilles oven på citroner