jeg siger dig ubehageligheder, og derpå skal man kende sine sande venner! se nu bare til, at alle vore mandfolk er borte, men mutter er her endnu, og hun klappede i hænderne og lovede, at hvis hun engang kom igennem deres by, så ville hun komme op på stolen ved vinduet og vinkede ad dem, smilede og ville fortælle, at alt gik hende godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til næsten ingenting,