gyngende bræt, et www.andersenstories.com springende skumbillede er min sang!" "Det kan gerne være!" sagde kragen, vrikkede med hovedet og dukke ned på jorden og i den vide verden." Og Gerda fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde syet dem nye klæder og gjort nar af, og det susede forbi hende; det var ligesom når vi da af glæde smiler over det, da Kay ikke mere til kulden rundt om. "Min slæde! glem ikke min slæde!" det huskede han først på; og den gav de små børn kunne stå oprejste under de grønne skræpper. Ællingemoderen med hele sin familie kom frem