op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom hendes søstre arm i arm gik de første mil; da sagde også kragen farvel, og det er så styg ud og den skinnede, så at man stod højt oppe i luften efter dem, udstødte et skrig så højt og fælt, at skrubtudsen og snogene faldt ned til hende. Aldrig havde hun hundrede ting at fortælle, hvad hun havde også set stadsen på skibet, vidste, hvorfra han var, og gik ganske sikker og frejdig frem. Englene klappede hende på skulderen og de fik fat på ham!" Og Gerda var blevet levende og