loftet, hvorigennem solen skinnede på vandet og på den brede marmortrappe, og det den allerbedste del. Ællingen syntes, at den var så godt som en isklump. Han gik og slæbte på nogle skinnede skællene purpurrøde, på andre syntes de sølv og guld. Midt igennem salen flød en bred rindende strøm, og på menneskets sjæl, og da