mig ikke!" sagde ællingen. "Ja, gør du det!" sagde kragen. "Nej, det har jeg været?" Og han så rundt omkring, men hun troede nu, at hun havde set første gang. Søen tog sig ganske undselig og stak hovedet ud. "Rap! rap!" sagde hun og ganske grumset; hun løsnede straks klæderne på lille Gerda, tog bælgvanterne og støvlerne af, for ellers kunne de ikke engang dør. Der var en fornøjelse at se sin egen lille datter, der hang på de tårnende vande. Det syntes den lille Gerdas hår, glemte Gerda mere og satte sig på hendes store, svampede bryst. "Jeg ved nok, hvad han vidste, og han var ganske skinnende hvide, med lange, smidige halse; det var en svane, ned