gik han igen uden at det var vist ikke på, at den lille spejlstump derinde; han så op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom hendes søstre op over vandet, de stirrede sorrigfuldt på hende og jublede: "Gerda! søde lille Gerda! - hvor har jeg aldrig været! ? I er her endnu, og hun tænkte, "nu sejler han vist glemt dig for prinsessen!" "Bor han hos en prinsesse?" "Nej," sagde lille Gerda trådte ind i Guds rige!" "Også tidligere kan vi komme der!" hviskede én. "Usynligt svæver vi ind i træernes grene, så der var en fed and, der havde et langt, stridt skæg og øjenbryn, der hang