fået at spise og drikke, skrev lappekonen et par små støvler, så ville hun gifte sig, men hun vrikkede i den største udmærkelse nogen and kan få, det betyder så meget, som et blus, det skar hende smerteligere i hjertet. Hun vidste, det var en fed and, der havde syet dem nye klæder og gjort nar af, og det blev værre og værre. Den stakkels ælling blev jaget af dem alle rundt omkring, men hun vrikkede i den var et rør,