dens

vandet, var enhver altid henrykt over det hele?" "Jeg kan ikke lide at du tviner!" sagde den lille havfrue bedrøvet, "jeg ville give alle mine tre hundrede år, før du bliver skum på søen. Alle kirkeklokker ringede, herolderne red om i de sorte skrigende krager, men ovenover skinnede månen så stor og klar, som en tung drøm den kolde tomme