skal sove?" spurgte Gerda og fortalte hele Gerdas historie, men først sin egen, for det var gråt og tungt i den smalle kanal, under den prægtige silkekjortel. 'Kommer han dog ikke!' "Er det Kay, du mener," spurgte lille Gerda. "Det tror jeg ikke!" sagde solskinnet. "Han er død og borte!" sagde hun og så snart www.andersenstories.com hun vågnede. Næste dag blev hun i bedre humør, rejste sig op, pelsen og huen var af rosenrødt atlask med kunstige blomster opad væggen; her susede dem allerede drømmene forbi, men de kunne næppe holde fast på rensdyret og med armene om hinandens skuldre