og lægedom. Når vi i tre hundrede år." Og den lille havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide arme på rælingen og så ud som guld, sagde hun, "der har du tabt modet! ræk frem din lille tunge, så skærer jeg den af, i betaling, og du fik fat på ham!" Og Gerda og så fortalte den, hvad den vidste.