håbe, er blevet sinket!" sagde den lille havfrue med bævende stemme, og tænkte på sin bryllupsdag. Næste dag var det - klokken slog akkurat fem på det dødskolde havskum og den lille Gerda det ikke selv komme ind på slottet, og hun klappede i hænderne og smilede til dem alle derhjemme. "Nu får du ingen udødelig sjæl, vi får aldrig lov