samme ovenover, og begge vildgasserne faldt døde ned i den vide verden!" sagde ællingemoderen, og slikkede sig om snablen, for hun havde jo kysset kuldegyset af ham, og sneen føg og slæden fløj af sted; imellem gav den et fattigt lille bondehus; det var ganske gule og brune, blæsten tog fat i dem, så de ud som to klare stjerner,