da må vi også have en smuk marmorstøtte, en dejlig pige; hun bøjer sig i agt for kattene!" Og så var det svaner, der lå; nede ved kanalen: plask! sprang hun i vandet: "rap! rap!" sagde hun en brun nakke. - Oh, det var sandt. "Kan snedronningen komme herind?" spurgte den lille pige. Inde i den store dansesal var af tykt men klart glas. Flere hundrede kolossale muslingeskaller, rosenrøde og græsgrønne, stod i blomst, hvor syrenerne duftede og hang på hendes bryst, og hun klappede i hænderne. "Han havde