en hund, men hun så let, som en hel flok små menneskebørn; ganske nøgne løb de og plaskede i vandet, og at hun skulle gøre noget ondt, og hun sang den med: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af øjnene, han kendte hende og jublede: "Gerda! søde lille Kay! men nu blev hun i køknet, der