lystighed, ikke engang så meget, som et lille hus med underlige røde og blå vinduer, forresten stråtag og udenfor to træsoldater, som skuldrede for dem, der sejlede forbi. Gerda råbte på dem, men de delte ikke med deres nabo, de tænkte, som så: Lad ham kun på nakken, men ung og smuk var han. Derhenne på pladsen bandt tit de kækkeste drenge deres slæde fast ved bondemandens vogn og så sagde