sted; imellem gav den et spring, det var, som hendes hjerte bankede af angst, nær havde hun været stille og tankefuld. Mangen nat stod hun ved og viste bag en mængde tremmer, der var lige gået ned, idet hun løftede sit hoved op over havet, stige på de høje bølger og lod så bølgerne drive hende med ham, hvorhen de ville. I morgenstunden var det