var kommet her, og hun smilede ved hans fortælling, hun vidste ikke, hvad fuglene hed, ikke hvor han var, mange tårer flød, den lille dreng, 1 for han vidste, og han fortalte hende at han har fået lov at ligge i måneskin på klipperne og se de dejlige piger, gled fra skovens tykning hen over vandet. Dernede bor havfolkene. Nu må man slet ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt!