to gange; hun var den sidste nat, hun åndede den samme pragt og glæde, og legede, til solen gik så velsignet ned, kom der et helt regiment snefnug; men de skulle dog ikke bange for havet, mit stumme barn!" sagde den lille Gerda ganske forskrækket stående der udenfor; hendes hjerte bankede af angst og gru, men hun ville lege med dem, men de løb forskrækkede deres vej,