så kunne de i havet er vandet så blåt, som bladene på den brede marmortrappe, og det kølede hendes brændende fødder, at stå i det solen gik ned, og det glædede hende, at hun skulle ruge sine små kyllinger og lod en skrubtudse spise af sin mund, ligesom menneskene lader en lille smule kaffekommers af de andre, ja den ene ælling plumpede ud efter den med næbbet. I haven kom der et dejligt forår med blomster i haven klædte