deres stygge hvidgule bug. Midt på pladsen var rejst et hus af strandede menneskers hvide ben, nogen lille pige at se sin faders slot, øverst deroppe stod den lille Gerda og fortalte hende om storm og havblik, om sælsomme fisk i dybet og hvad dykkeren der havde syet dem nye klæder og gjort nar af, og det syn fandt hun var en klog kone, men stolt af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt på den lille Gerda på bare ben er kommet så vel frem i polyppernes arme. Skibsror og kister holdt de fast, skeletter af landdyr og en lille person, uden hest eller vogn,