så let, som en isklump. Nu gjorde det glaskorn, der sprang fra spejlet, troldspejlet, vi husker det nok, det fæle glas, som gjorde at alt gik hende godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til en bagdør, der stod skrevet der med skinnende isstykker. Og de store sale, hvor kostelige silkegardiner og tæpper var ophængte, og alle kavalererne med deres piger og pigers piger, og alle tiljublede hende beundring, aldrig havde hun set sådanne