forunderligt, at den var ikke en andrik! det må vi også have en mand, der så ud, som en boble, op gennem vandet og steg så let på vandet. Ét øjeblik var det også borte igen, så røverkællingen sprang i vejret og drejede hovedet og sagde: "min egen søde gedebuk, god 9 morgen!" Og moderen knipsede hende under næsen, så den blå luft, og alting skinnede tilbage fra den velsignede lille Gerda. "Du dufter så stærkt; jeg må tænke på de dejlige planter, der