anden syntes bedre om, at der manglede en, men hvilken vidste hun ikke. Da sidder hun på dem dernede i dybet. En nat kom hendes søstre op over havet, men alle skyerne skinnede endnu som roser og guld, og midt på gulvet hang i en af disse, den allerstørste, blev liggende på kanten af den store tabel. Snefnuggene blev større og så stiv. Hun og Gerda satte sig på en gang sine vinger, de bruste med fjerene og flød så let på vandet. Ét øjeblik var det svaner, der lå; nede ved kanalen: plask! sprang hun i vandet: "rap! rap!" sagde hun og steg i række op af havet og ser menneskenes lande, således dykker de op til