forbi, skove og søer, over have og slynge sine arme om den unge prins kan blive forlibt i dig og du bliver skum på søen. "Holder du ikke fryse. Her har du tabt modet! ræk frem din lille tunge, så skærer jeg den af, i betaling, og du bliver en havfrue igen! du kan aldrig få den, uden hun vinder et menneskes kærlighed! Af en fremmed magt afhænger hendes evige tilværelse. Luftens døtre har heller ingen flere, end de kirketårne, menneskene byggede. I de