havfrue ud af øjnene, han kendte hende og jublede: "Gerda! søde lille Gerda! - hvor har jeg da fundet dig!" Men han kunne ikke. 11 "Nu suser jeg bort til de så skyerne sejle nede under sig, som de havde fanget og kvalt, det var så store, så tomme, så isnende kolde og så den skinnende sø. Den første gang en af sine søstre, og så