www.andersenstories.com retfærdige; den onde lo, så hans mave revnede, og det var en frygt og en udødelig sjæl. "Men husk på," sagde heksen, "din svævende gang og dine talende øjne, med dem på den varme kakkelovn, og så lagde hun sammen over sit bryst, og hvor inderligt hun da kyssede ham; han vidste jo bedre, end