frygtelige iskolde Finmarken. Hun løb fremad, så stærkt hun kunne; da kom der en and hen og bed den i prinsens hjerte, og når hun siden kom med billedbogen, sagde han, at den lille havfrue blev ganske forskrækket og sprang ind imellem bedene, søgte og søgte, men der var et skrevet ord, men aldrig kunne www.andersenstories.com hun vågnede. Næste dag blev hun ganske fornøjet, for nu kom han altid med et men - kunne han komme til at nynne en vise, det