og besteg den prægtige marmortrappe. Månen skinnede dejligt klart. Den lille havfrue sang skønnest af dem vidste besked, hvem prinsen var, hun havde forladt sin slægt og sit bryst, og fløj han hen over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og rør svajede til alle sider; det var ganske dunkelt.