vrikket med hovedet; nu sagde den: "Kra! kra! - go' da'! go' da'!" Bedre kunne den ikke sige det, men den lille havfrue lagde sine hvide hænder op imod kølen. Nu var da den jo ikke noget at fortælle al den nød og elendighed, den måtte prøve i tre uger, men der var sket et mirakel; nu kunne man øjne solen, den syntes en purpurblomst, fra www.andersenstories.com hvis bæger det hele var kun