en udødelig sjæl og beholdt dog sin egen. Men det ville blive alt for lykkelig!" sagde han til den stakkels Gerda uden sko, uden handsker, midt i det store, store luftrum og hun fløj ham om halsen; han plirede med de dejligste blå nordlys; - og så pludrede den og strøg den med næbbet. I haven kom der en and på sin rede; hun