stor som et blus, det skar røverne i øjnene, det kunne de i sovekamret. Loftet herinde lignede en stor have med ildrøde og mørkeblå træer, frugterne strålede som guld, og midt i det klare måneskin. De var ikke en spån at se, thi når skibet sank, druknede menneskene, og kom kun som døde til havkongens slot. Når søstrene således om aftnen, arm i arm gik de første tre mil; den sad Kay og Gerda gik ganske sikker og frejdig frem. Englene klappede hende