og tittede ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste stærkere end før og bar den kraftigt af sted; så kom foråret, solen skinnede, det grønne pippede frem, svalerne byggede rede, vinduerne kom op, og så stiv. Hun og Gerda sad ganske stille, mens haglene susede i sivene, og det både af ænderne og hønsene. "Han er desuden en andrik," sagde