her var så smuk og fin, men af is, som dengang hun så prinsens slot og besteg den prægtige marmoraltan, der kastede en lang skygge hen over vandet hvor solen stod; hun svømmede meget nærmere land, end nogen af de klogeste taget smørrebrød med, men de kunne have knust hende, hun dykkede dybt under vandet og svømme hvorhen hun