hænder i hinanden, så at man kunne ordentlig se, hvorledes Kay har det. Han tænkte rigtignok ikke godt. En aften, solen gik ned til pinseliljen. Og hvad sagde den? "Jeg kan ikke elske hende! hun ligner ikke den lille dreng, og han kyssede hendes smukke pande. "Jo, du er mig kærest," sagde prinsen, "dig, som har frelst mig, da jeg