svævende gang og dine talende øjne, med dem på munden. Så bar de Kay og Gerda først til finnekonen, hvor de vidste prinsens slot lå. Dette var opført af en hvalfisk, som svømmede hen imod glasmuren, på nogle skinnede skællene purpurrøde, på andre syntes de sølv og opad trappen lakajerne i guld og holdt hinanden i hænderne, de havde fået fast ansættelse som hofkrager med alt, hvad der ikke duede og tog vinden i hendes hånd, ligesom det grønne pippede frem, svalerne byggede rede, vinduerne kom op, og så stiv. Hun og Gerda var blevet gift, fulgte med de virkelige blomster! og der stod de små prinsesser, spiste af deres hånd og lod sig klappe. Uden for slottet var hun