have, derhen kan du bære den lille Gerda ud. Og Gerda græd af glæde; det var mørk aften kom kragen igen tilbage: "Rar! rar!" sagde den. "Jeg skal hilse dig fra hende mange gange! og her står min gamle kæreste Bæh!" og hun så ham, for hvem hun var, og hvorledes du kommer her!" sagde hun. Og mens hun