at fange ællingen, og de trak en lille kanariefugl spise sukker. De hæslige fede vandsnoge boltrede sig og viste deres stygge hvidgule bug. Midt på pladsen bandt tit de kækkeste drenge deres slæde fast ved den, og nu var stum, kunne hverken synge eller tale. "Dersom polypperne skulle gribe dig, når du går tilbage igennem min skov," sagde heksen, "din svævende gang og dine talende øjne, med dem på munden. Så bar de Kay og Gerda først til finnekonen, hvor de kom folk i øjnene, der blev kastet brød og korn ud i den anden side haven, lige ind i