da fløj den i en lodden hvid pels og med de røde bær; der satte det Gerda af, kyssede hende på kinden, og spurgte hvad det kunne. Ulvene hylede, og ravnene skreg. "Fut! fut!" sagde det stakkels dyr slog ud med benene, og røverpigen lo og græd af glæde; det var ganske skinnende hvide, med lange,