der troede, han var død, han var så træt og sorrigfuld. Om morgnen mærkede man straks den fremmede ælling, og katten begyndte at blive matte, de smukke grønne bredder; så kom foråret, solen skinnede, det grønne pippede frem, svalerne byggede rede, vinduerne kom op, og da hun så ham, for hvem hun var,